25-årig mand anholdt i Spentrup efter rutinekontrol

dato

Mandag kl. 10.52 blev en 25-årig mand standset af en patrulje under en rutinekontrol på Birke Allé i Spentrup. Betjentene vurderede, at manden virkede påvirket, og bad ham derfor stige ud af bilen for at deltage i en narkometertest. Testen indikerede, at manden var påvirket af stoffer.

Da patruljen meddelte manden, at han var anholdt, ignorerede han betjentene og gik hen til sin bil for at hente en smøg. Betjentene tog fat i manden, hvilket gjorde ham aggressiv, og han råbte skældsord mod patruljen og gjorde modstand under anholdelsen. Manden blev lagt i håndjern.

Den 25-årige blev sigtet for narkokørsel, fornærmelig tiltale mod polititjenestemand, og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. Under visitationen fandt betjentene en kniv på manden, hvilket førte til en sigtelse for overtrædelse af knivloven.

Manden blev efterfølgende kørt til sygehuset for at få taget en blodprøve, som skal fastslå, om han havde narko i blodet under kørslen.

Kilde: Østjyllands Politi