BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med en hverdag med mange forskellige opgaver, og har du lyst til at være ’husets blæksprutte’ og servicere både borgere, samarbejdspartnere og kolleger? – så er det her noget for dig.
Rusmiddelcenter Randers er en del af Center for Psykiatri og Udsatte, som er forankret i Randers Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Center for Psykiatri og Udsatte består udover Rusmiddelcenteret af flere andre afdelinger, herunder myndighed og mestringsvejledere, som vi arbejder tæt sammen med. I Center for Psykiatri og Udsatte er der flere administrative medarbejdere, som enkeltvis er tilknyttet de forskellige afdelinger.
Rusmiddelcenter Randers er et ambulant tilbud til borgere med alkohol- og/eller stofproblemer, og deres pårørende. Her arbejder 32 engagerede kollegaer (socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, psykolog og HK’er).
Kerneopgaven for hovedparten af medarbejderne er samtaleforløb, gruppebehandling og medicinsk behandling. Den administrative medarbejder er helt central i forhold til at understøtte behandlernes kerneopgave, og sikre at modtagelse af borgere og administrative arbejdsgange fungerer smidigt og professionelt.
Du bliver Rusmiddelcenterets ansigt udadtil, og vil ofte have den først kontakt med både borgere og samarbejdspartnere, hvorfor det er helt afgørende, at du ser god betjening af disse som din spidskompetence. Du skal trives med at være en del af en kollegaflok, hvor dine kolleger har andre opgaver end dig, og hvor der er brug for din hjælp til at løse større og mindre opgaver af forskellig karakter.
Dine hovedopgaver vil være
- Modtagelse af borgere i receptionen, hvor du har størstedelen af din arbejdstid
- Opgaver i økonomisystemet OPUS
- Indberetning og varetagelse af personaleadministration i SD-løn
- Systemansvarlig og superbruger på fagsystemer, samt servicere og undervise kolleger heri
- Understøtte ledelsen i blandt andet planlægning af arrangementer/møder, skrive referater, datatræk mv.
- Diverse ad hoc opgaver.
Faglige kompetencer
- Har en administrativ uddannelse
- Erfaring med økonomiopgaver
- Hurtigt til at sætte sig ind i nye IT-systemer og interesse i digitale løsninger
- Kommunal erfaring og kendskab til arbejdsgange- og systemer i det kommunale er en fordel
- Erfaring fra socialområdet og evt. viden om målgruppen er en fordel
- Et udpræget servicegen
Personlige kompetencer
- Evner at imødekomme borgere på en anerkendende og respektfuld måde
- Evne til at holde hovedet koldt og servicere en afdeling med højt tempo og en lang række forskellige opgaver
- Lyst til at arbejde fleksibelt og samarbejdsorienteret, og samtidig trives i en hverdag med mange forstyrrelser
- Stor grad af selvstændighed og kan prioritere eget arbejde
- Har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.
Hvad tilbyder vi?
- En afdeling med højt til loftet, og hvor alle bidrager til at løse opgaverne
- En afvekslende hverdag i et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for indflydelse på, hvordan vi løser de administrative opgaver
- Introplan og oplæring
- Talegenkendelse som redskab i løsningen af de administrative opgaver.
Ansøgningsfrist
10. august 2023.
Samtaler forventes afholdt den 23. august 2023
Tiltrædelse den 1. oktober 2023.
Har du spørgsmål
til stillingen kan du kontakte leder af Rusmiddelcenter Randers Katrine Nissen på telefon 89 15 70 70 (dog ikke i uge 29, 30 og 31, hvor der afholdes ferie)
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Gl. Hadsundvej 1, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112400
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873718