Spentrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Spentrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør
**
To anholdt efter tyveri-forsøg på byggeplads
En årvågen borger kontaktede søndag kl. 21.37 politiet. Anmelderen var ude for at ryge, da han lagde mærke til en bil, som lavede en mærkelig manøvre for enden af Skovvangsvej i Aarhus N. Bilen vendte og parkerede under en lygtepæl ved en byggeplads, og kort efter hørte han hegnet ind til byggepladsen blive væltet. Han gik lidt nærmere for at undersøge og kunne nu se, at der blev lyst med lommelygter inde på byggepladsen.
Flere patruljer kørte hurtigt til stedet, hvor de ganske rigtigt kunne se at hegnet var væltet. Efter en kort søgning fandt betjentene frem til to mænd på hhv. 27 og 24 år. De to mænd blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri fra byggepladsen efter ulovligt at have skaffet sig adgang.
**
Standsning af bil førte til seks sigtelser
Natten til mandag kl. 00.51 blev en 21-årig mandlig bilist standset af en patrulje på en rasteplads på Stillingvej i Harlev. Patruljen var blevet opmærksom på bilen, da den ikke havde en nummerplade bagpå.
Betjentene tog kontakt til den 21-årige, og kunne her se, at sikkerhedsselen var spændt bag ryggen på ham. Da han blev bedt om at fremvise kørekort, oplyste han, at han ikke havde kørekort længere, idet politiet havde taget det for lidt tid siden. Betjentene skønnede desuden, at den 21-årige virkede påvirket.
Den 21-årige mand blev anholdt og sigtet for at køre i et ikke-registreret køretøj, for at køre uden ansvarsforsikring, kørsel uden sikkerhedssele, kørsel uden førerret, narkokørsel og besiddelse af narko.
**
Chokoladesulten butikstyv stoppet af butiksdetektiv
Søndag kl. 19.38 modtog Østjyllands Politi anmeldelse fra Netto på Rundhøjtrovet i Højbjerg, hvor butiksdetektiven havde tilbageholdt en butikstyv.
Da betjentene ankom til stedet mødte de butiksdetektiven, som stod sammen med en 36-årig mand. Butiksdetektiven fortalte, at han havde trukket den 36-årige til siden, efter at han var gået igennem kasselinjen med en rygsæk med flere varer fra butikken, som han ikke havde betalt for; tre pakker Ben & Jerrys is, 10 Twix chokoladebarer, 15 Bounty chokoladebarer og 10 æsker Toffifee chokolade. Betjenten tog den 36-årige med på politistationen, hvor han blev sigtet for butikstyveri.
**
Butikstyv stjal blomster og kurve
Under patrulje på Stenbækvej i Brabrand blev to betjente søndag kl. 16.20 kontaktet af en ansat i Rema1000, som stod sammen med en 47-årig mand, som netop havde været ved at stjæle en del kurve og blomster fra butikken. Den ansatte havde selv kontaktet den 47-årige, der med det samme indrømmede, at han var kommet til at tage tingene uden at betale for dem. Den 47-årige blev sigtet for butikstyveri.
**
Standset med narko i bilen
En patrulje, der kom kørende ad Sønderskovvej i Lystrup, blev natten til mandag kl. 01.55 opmærksomme på en forankørende bil, da der blev kastet en joint ud af bilens vindue. Betjentene fik bilen standset og tog kontakt til de tre mænd, som opholdt sig i bilen.
Der lugtede kraftigt af hash fra bilen, og betjentene visiterede derfor de tre mænd, som var hhv. 26, 24 og 26 år. Under visitationen fandt betjentene en mindre mængde narko på de top af mændene, som derfor blev sigtet for besiddelse af narko.
**
Færdsel
Søndag kl. 18.02 blev en 39-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hovedvejen i Fårup ved Randers. Den 39-årige blev desuden sigtet for at køre bil, på trods af at han var frakendt førerretten.
Søndag kl. 19.52 skete der et færdselsuheld på parkeringspladsen på Kystpromenaden i Aarhus. Uheldet skete, da en 18-årig mandlig bilist bakkede ind i en båd, der stod parkeret på pladsen. Ingen kom til skade ved uheldet.
Søndag kl. 20.52 skete der et færdselsuheld på Skanderborgvej ud for Norring ved Hinnerup, da en 78-årig mand på kørte et skilt i den modsatte vejbane og herefter ramte et træ. Uheldet skyldtes angiveligt, at den 78-årige fik et ildebefindende. Den 78-årige blev kørt på hospitalet, men kom ikke umiddelbart til skade under uheldet.
Mandag kl. 05.50 skete der et færdselsuheld på Bernhard Jensens Boulevard i Aarhus, da en 54-årig mandlig bilist påkørte en parkeret bil. Ingen kom til skade ved uheldet.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Kildeagervænget i Hasselager begået mellem søndag den 15/3 kl. 17.30 og fredag den 3/4 kl. 10.30
- På Korupskovvej i Ryomgård begået søndag den 5/4 kl. 14.48
- På Elverdalsvej i Højbjerg begået mellem lørdag den 4/4 kl. 10.00 og søndag den 5/4 kl. 19.35
- På Holme Parkvej i Højbjerg begået mandag den 6/4 kl. 01.52