Graver med kirketjeneste søges til Spentrup kirkegård med ansvar og samarbejde

dato

Spentrup, Gassum og Asferg menighedsråd, Randers Nordre Provsti søger graver med kirketjeneste

Med primært ansvar for Spentrup kirkegård, og i et tæt samarbejde/team med de to andre kirkegårdes gravere og en gravermedhjælper, søges en graver med kirketjeneste pr. 1. november 2025.
Stillingen er på 37 timer/ugl.

Dine opgaver i og omkring Spentrup kirke bliver bl.a.:

·         Være ansvarlig for kirkegårdens daglige drift og vedligeholdelse

·         Være ansvarlig for renholdelse af kirken, sognegården, kirkegården og kirkens øvrige arealer, herunder præstegårdshaven

·         Betjene og vedligeholde kirkegårdens maskiner

·         Kontakt til håndværkere efter aftale med kirkeværge

·         Kontakt til brugere af kirken, leverandører og samarbejdspartnere

·         Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger f.eks bisættelser/begravelser, vielser m.fl. – kan foregå i alle tre kirker.

·         Administrativt arbejde i kirkegårdssystemet Brandsoft

·         Samarbejde med de øvrige gravere bl.a. omkring arbejdsopgaver, som kan løses på tværs – f.eks. dagligt vedligehold, beplantning, hækklipning, grandækning m.v.

Vi lægger vægt på, at du:

·         Er indstillet på at arbejdet er fysisk krævende

·         Møder mennesker med nærvær og respekt – både i glæde og i sorg

·         Har gode samarbejdsevner, engagement og bidrager til et positivt arbejdsmiljø

·         Har kendskab til IT på brugerniveau

·         Har kørekort til bil

Vi tilbyder:

·         Stor grad af selvstændighed og ansvar

·         En fleksibel og rummelig arbejdsplads

·         Gode kollegaer og tæt samarbejde med menighedsråd og kirkens ansatte

·         Mulighed for faglig udvikling og kurser

Spentrup, Gassum og Asferg sogne er et pastorat med to præster og et menighedsråd.
Der er en 3 kirkegårde med 3 gravere, hvoraf du vil være den ansvarlige for Spentrup kirkegård. Der er desuden en gravermedhjælper tilknyttet alle 3 kirkegårde, men fortrinsvist i Spentrup og Asferg.
Vi har også en kordegn, en organist og en kirkesanger, der også har kirke- og kulturmedarbejderfunktion.
Spentrup Kirke og præstegård har en rig historie med Steen Steensen Blichers virke som præst til flere besøg af Hendes Majestæt Dronning Margrethe og mindet om Hvidstengruppen. Kirkegården rummer både historiske gravminder og smukke rammer i sammenhæng med Spentrup by.

Ansættelse sker ved Spentrup-Gassum-Asfergs menighedsråd, Stationsvej 45, 8981 Spentrup

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. 

For ansøgere uden gartnerisk uddannelse er stillingen indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.733,38 kr. – 408.292,55 kr. (nutidskroner).  

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388,23 kr. (nutidskroner) 

For ansøgere med gartnerisk uddannelse er stillingen indplaceret i løngruppe 2. 
Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. – 424.453,49 kr. (nutidskroner).  

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkeværge Aksel Muurmann Henriksen telefonnummer 23433129/mail: 8155akh@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til kontaktperson Sonja Augusta Meng på mail: 8155fortrolig@sogn.dk        

 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest onsdag den 15. oktober 2025. 

Ansættelsessamtaler efter nærmere aftale.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Spentrup-Gassum-Asferg Sognes Menighedsråd, Stationsvej, 8981 Spentrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/82642ccc-ebe3-4418-a391-a824fd349437

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet