MØD JØRGEN

Jørgen har boet i Spentrup i 72 år: Her er der plads til alle

Portrætfoto af Jørgen

Hvad er det bedste ved at bo i Spentrup - med dine ord?

“En by hvor der er plads til alle og vi har næsten alle muligheder inden for kort afstand: indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, svømmehal, skole, børnehave, ældrecenter, der er muligheder for alt fra "vugge til grav"”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Spentrup til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Det må nok være mulighederne i hallerne, som er ved at blive moderniseret Der er ikke mange byer, hvor der er så mange tilbud som i Spentrup. Der mangler bare nogle flere lokale arbejdspladser”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Jeg er født og opvokset i Spentrup, har aldrig boet uden for 8981-området. I alt 72 år Har tidligere blandet mig i/med byens befolkning og været med/til byens udvikling”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Den gode stemning og udvikling i byen det kan glæde mig Der har været nogle år, hvor udviklingen har gået lidt stille, men nu kan jeg se der kommer nye "kræfter til". Og byen har fortsat den positive udvikling”

Hvem i Spentrup vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Jeg har haft/har så mange gode oplevelser, så jeg kan ikke fremhæve nogen enkelt”