BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Et børnehus i børnehøjde
Dagtilbud Nordvest søger pr. 1. januar eller hurtigst muligt, en pædagog til Børnehuset Spentrup med 37 timer ugentligt til børnehaven.
Børnehuset Spentrup er en aldersintegreret daginstitution. Vi har fire børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi har pt 76 børnehavebørn, med en max kapacitet på 88 børn og 23 vuggestuebørn fordelt på to stuer, med 13 og 10 børn.
Som pædagog i Børnehuset Spentrup bliver du en del af et fagligt fællesskab med fokus på det gode børneliv. Vi er et børnehus, hvor mangfoldighed og forskellighed ses som en styrke for trivsel og udvikling. Vi prioriterer at skabe gode legemiljøer, der fordrer trivsel, udvikling og dannelse, i børnehøjde. I Børnehuset Spentrup ligger børneperspektivet altid til grund for det pædagogiske arbejde.
Du kan læse mere om børnehuset på hjemmesiden: https://dagtilbudnordvest.randers.dk/afdelinger/boernehuset-spentrup
Den overordnede vision for Dagtilbud Nordvest er at sikre børns trivsel, udvikling, læring og dannelse med afsæt i legen, et ressourceorienteret børnesyn og barnets perspektiv. I dagtilbuddet tilrettelægges den pædagogiske praksis med afsæt i den aktuelle børnegruppe, og vi forventer, at vores nye kollega er med til at kvalificere dette arbejde. I dagtilbuddet er forældresamarbejdet en ressource, og vi vægter forældreinddragelse højt.
Du vil blive en del af en afdeling og et dagtilbud, der har fokus på kvalitet i den pædagogiske praksis med afsæt i et fagligt årshjul. Vi fokuserer på udvikling af den pædagogiske praksis gennem faglig sparring, refleksion over egen og fælles pædagogisk praksis samt kompetenceudvikling f.eks. i form af aktionslæringsforløb og temamøder.
Du skal som pædagog i Børnehuset Spentrup kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere det pædagogiske arbejde med afsæt i systematik og målrettethed. Du formår at arbejde vidensbaseret med kerneopgaven. Du kan samtidig omsætte viden i praksis, reflektere over egen og fælles praksis og derefter omsætte refleksionen til ny kvalitativ handling.
I stedet for at skrive en klassisk motiveret ansøgning, vil vi bede dig om at vedhæfte dine svar på tre nedenstående spørgsmål.
- Hvordan vil du bringe din faglighed i spil i balance feltet mellem det at indgå i en allerede kendt pædagogisk praksis, men samtidig have lyst til naturligt at bidrage med nye og spændende vinkler i forhold til kerneopgaven?
- I den Pædagogiske Læreplan for Dagtilbud Nordvest skriver vi bl.a. at alle børn skal trives, udvikles og udfolde sig via forankringen i tre bærende værdier: Ressourcesyn, anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber.
Hvordan vil du med afsæt i dine kompetencer og erfaringer gribe denne inklusionsopgave an? - Hvordan vil dine kommende kolleger opleve din faglighed på stuen, ved personalemøderne og når I sidder til pause?
For mere information om Dagtilbud Nordvest, kan du besøge vores hjemmeside.
Du finder hjemmesiden her: https://dagtilbudnordvest.randers.dk/dagtilbud-nordvest/
Har stillingsopslaget vakt din interesse, så er du velkommen til at aflægge vores institution et besøg, efter aftale med den pædagogiske leder.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til pædagogisk leder Jannie Birkeskov på mobilnummer 24 91 40 65 eller dagtilbudsleder Rikke Futtrup på telefon 20 44 77 27.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket på jobopslaget på www.randers.dk.
Ansøgningsfrist
Søndag den 10. december.
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt mandag den 18. december.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Spentrup, Tjørnesvinget, 8981 Spentrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942258