Pædagogmedhjælper søges til Trekløverskolen, afdeling Blommevej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogmedhjælper søges, gerne med erfaring fra specialområdet

Trekløverskolen søger en pædagogmedhjælper til en midlertidig stilling på 37 timer pr. uge i perioden fra 14. august 2023 til 20. oktober 2023.

Trekløverskolen er fordelt på tre afdelinger: Blommevej, Borup Byvej og Støvringgårdvej. Det nuværende elevgrundlag er 280 elever. Vi har ca. 200 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, medhjælpere, terapeuter, IT-vejledere og TAP.

Målgruppen omfatter elever med kommunikative udfordringer, såsom tidlig eller ingen sproglig udvikling, elever med socioemotionelle udfordringer, elever med fysiske handicaps samt elever med specifikke udfordringer såsom autisme, ADHD, udviklingshæmning samt komorbiditeter hertil.

Skolens forskellige faggrupper arbejder alle sammen i tværprofessionelle læringsfællesskaber om at skabe gode udviklings- og læringsmiljøer. Der stilles store krav til et intensivt forældresamarbejde, samt en deprivatiseret praksis i klasserne.

Trekløverskolen er en skole, hvor dialog og åbenhed er vigtige grundelementer i vores samarbejdsklima Vi er en del af Randers Kommunes PLF. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi har fokus på den enkelte elevs ressourcer.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der kan

  • samarbejde med respekt for forskellighed
  • forholde sig til, medinddrage og stille krav til eleverne
  • agere i en travl hverdag
  • se ressourcer frem for begrænsninger
  • arbejde ud fra elevens nærmeste udviklingszone.

Vi forventer en pædagogmedhjælper, der
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde indenfor specialområdet
  • kan udvise fleksibilitet i hverdagen
  • aktivt deltager i skolens hverdag og udvikling
  • indgår i medarbejderstaben som en glad, positiv og udviklingsorienteret kollega
  • kan lægge sin arbejdstid mellem kl. 06.30 og 17.00.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt evt. referencer fra tidligere arbejdssted.

Ansøgningsfrist
Mandag den 31. juli 2023.

Samtaler forventes afholdt mandag den 7. august 2023.

Ansøgning med relevant dokumentation fra tidligere beskæftigelse sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Blommevej 50, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112263

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864578

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet