BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tradium Erhvervsskole og -gymnasier søger en ny serviceminded og samarbejdsorienteret pedelkoordinator med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller efter aftale til Campus, Vester Allé 26, 8900 Randers C samt på Campus Syd, Minervavej 57, 8960 Randers SØ. Herudover skal pedelkoordinatoren samarbejde med vores øvrige adresser i Randers, hvor der ved afløsning og samarbejde vil være opgaver på Campus nord.
Om jobbet
Som pedelkoordinator indgår du i pedelgruppen, som på Campus Midt består af seks pedeller og en pedel på Campus Syd. Du skal først og fremmest koordinere den daglige drift på begge campus, og derudover også selv deltage i udførelsen af de mange forskellige opgaver, som indgår i pedelfunktionen. Du får reference til facilitychefen.
Dine opgaver kan blandt andet være:
- Koordinere og opfølge på såvel interne som eksterne opgaver
- Løbende følge op økonomisk på drifts- og vedligeholdelsesudgifter
- Projektstyre mindre byggesager, herunder koordinere og følge op
- Deltage i indhentning af tilbud ved større reparationsarbejder og føre tilsyn med eksterne håndværkere
- Udføre mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver på bygninger og tekniske installationer
- Samarbejde med vores bygningskonstruktører og være med til at sikre en god overgang fra projekt til daglig drift.
- Servicere energi- og luftstyring
- Servicere og arbejde tæt sammen med såvel pædagogiske som administrative medarbejdere
- Klargøre lokaler til arrangementer mm.
- Vedligeholde udearealer
Din profil
Du har gerne en bred grundlæggende håndværksmæssig forståelse, f.eks. i form af uddannelse som ejendomsservicetekniker eller anden relevant erhvervsuddannelse, samt brancheerfaring.
Du har et vist kendskab til tekniske installationer, herunder ventilation, CTS, brandudstyr mv., og en serviceorienteret tilgang til at skabe gode rammer for vores medarbejdere og elever m.fl.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med en koordinerende rolle, hvor du både kan gå forrest og vise vejen og på samme tid være med i den daglige drift.
Vi er i gang med at implementere Dalux som FM-system, så har du erfaring med dette eller lignende, vil det være en fordel. Det forventes, at du er daglig bruger af IT-programmer.
Vi forventer, at du:
- Er serviceminded, empatisk og fleksibel
- Er kvalitetsbevidst og er struktureret
- Kan arbejde selvstændigt og udvise initiativ
- Er samarbejdsorienteret
Det er desuden et krav i stillingen, at du har kørekort.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, gode kolleger samt en alsidig og selvstændig fuldtidsstilling, hvor du får mulighed for en bred kontakt med både kolleger og elever. Du bliver en del af et team på 12 pedeller, hvor du tillige får en kollega som pedelkoordinator for de øvrige adresser i Randers. Du vil indgå i afdelingen for Facility-service, hvor der også er et tæt samarbejde med bygningsservice, indkøb og kantiner.
Dit primære arbejdssted er på Vester Allé 26, 8900 Randers C.
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte facilitychef Lars Klitgaard på mobilnr. 41880153.
Send en motiveret ansøgning og CV vedlagt eventuelle bilag via ansøgningslinket senest den 7. august 2023. Vi forbeholder os ret til at holde samtaler løbende, så send os derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ellers er der planlagt samtaler den 21. august og igen den 29. august 2023 for udvalgte fra første runde.
Alle kvalificerede opfordres til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Bemærk at straffeattest og børneattest skal fremvises ved ansættelse.
Om Tradium
Erhvervsskolen Tradium er et kraftcenter af forskellige uddannelser ungdoms-, voksen- og efteruddannelser: EUD, EUD10, EUX, HHX og HTX samt AMU og uddannelse for statsautoriseret fodterapeut og meget mere.
Vi uddanner til fremtidens behov med afsæt i en stærk faglighed, skoleudvikling og attraktive uddannelsesmiljøer. Tradium har en vision om at være en international orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.
Tradium er UNESCO Verdensmålsskole og beskæftiger ca. 410 medarbejdere og underviser 2600 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup.
Se mere om os på Facebook, www.tradium.dk, og vore pejlemærker her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tradium, Vester Alle 26, Vester Alle 26, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170728&DepartmentId=8298&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875071