Studentermedhjælper med interesse for tal og administration

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i sagsbehandling og administrative opgaver? Kunne du tænke dig at koble din teoretiske viden med praktiske opgaver og få foden inden for i Danmarks største styrelse? Så er stillingen som studentermedhjælp i enheden Investering udland i Skattestyrelsen i Randers måske noget for dig.

Lettere sagsbehandling og administrative opgaver
Vi søger en engageret, omhyggelig og detaljeorienteret studerende til lettere sagsbehandling og administrativt arbejde.

Du vil blive en del af en enhed med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sætter samarbejde, kvalitet, sparring og god stemning højt.

I Formue og Investering har vi ansvaret for, at der sker korrekt beskatning af borgere med formuer eller investeringer. Her i enheden arbejder vi blandt andet med et særligt segment af borgere, der er omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning.

Opgaven med fraflytterbeskatning er præget af en del administrativt arbejde. Vi har særligt brug for dig til at hjælpe med til at sikre høj kvalitet i de data, som ligger til grund for vores afgørelser samt til at sikre en rimelig sagsbehandlingstid for borgerne. Der er tale om ensartede opgaver med fokus på detaljer. Vi har også brug for hjælp til andre administrative opgaver.

Enhedens administrative opgaver er eksempelvis:

  • Indtastning af oplysninger til brug for aktieavanceopgørelse
  • Screening af sager til videre sagsbehandling
  • Opdatering af enhedens SharePoints
  • Bistå med ad hoc-opgaver

Hvem er du?

  • Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse som fx professionsbachelor i offentlig administration, skat eller finans. Du kan også være i gang med en anden videregående uddannelse, hvor enten tal og/eller administration er en væsentlig del af uddannelsen
  • Du trives med større, ensartede administrative opgaver
  • Du motiveres af at få noget fra hånden uden at miste blikket for kvalitet
  • Du arbejder systematisk, er omhyggelig og har sans for detaljer
  • Du er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen
  • Hvis du har kendskab til Excel, vil det være en fordel

Vi tilbyder

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i Danmarks største styrelse
  • Opbygning af administrative kompetencer
  • At blive en del af et hold, hvor vi har fokus på faglighed og et godt kollegaskab
  • God oplæring, hjælp og sparring

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis/karakterudskrift bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 6. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 8. august.

Spørgsmål til stillingen besvares gerne af funktionsleder Helle Mulvad på telefon 72 37 26 93. Læg meget gerne en besked på telefonsvarer.

Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 15 timer per uge. Arbejdstiden er fleksibel inden for normal kontortid, og der vil være mulighed for at tage individuelle hensyn ved eksamen.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt eller 1. september 2023.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Toldbodgade 3, 8900 Randers.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Randers, Toldbodgade 3, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170510&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875576

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet