BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bidrager du med høj faglighed, gode samarbejdsevner, omstillingsparathed og et godt humør, så er det muligvis dig, vi søger. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Hvem er vi
Myndighed for Handicap, er en afdeling under Center for Handicap. Vi er tæt forbundet med Børnehandicap, samt en tværgående enhed. Alle afdelingerne er forankret under Social- og Arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune.
Myndighed Voksenhandicap består af 15 socialrådgivere, hvor vi nu søger en kollega i en tidsbegrænset stilling frem til april 2024.
Borgermålgruppen i Myndighed Voksenhandicap er borgere over 18 år med fysiske- eller kognitive funktionsnedsættelser indenfor senhjerneskade, autismespektrumsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Målgruppen rummer også borgere med komorbiditet samt sociale støttebehov såsom misbrug og dom.
Vi varetager generelle råd og vejledning samt myndighedssagsbehandling efter servicelovens voksenbestemmelser; §§ 82, 84, 85, 96, 97, 98, 100, 103, 104,107, 108, herunder udredning via voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), vurdering af personkreds og udmåling af støttebehov, § 141 handleplaner laves ud fra Randers Kommunes visuelle handleplanskoncept ”Mit liv – Min plan” samt SMART måls-modellen og opfølgning på borgernes indsatser.
Vi er i Myndighed Voksenhandicap organiseret i 2 teams;
Boteamet, der varetager støtten for borgere i botilbud.
Mestringsteamet, der varetager støtten for borgere, der bor i egen bolig.
Stillingen er i boteamet, så viden herom er en fordel.
Derudover har vi små teams på tværs af de to grupper, som arbejder med mere specialiserede opgaver. Vi er en afdeling, som ikke er bange for at afprøve nye tiltag, hvorfor denne organisering ikke nødvendigvis er statisk.
Vi er en afdeling, som tør og har mod på forandringer og nye tiltag ind i arbejdet med kerneopgaven, hvorfor en stilling hos os forudsætter, at man har lyst til og mod på at have et stærkt fagligt fundament med en nytænkende tilgang.
Stillingen
Vi søger en dygtig socialrådgiver eller socialformidler til en tidsbegrænset stilling på 37 timer pr. uge.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. oktober. Der vil være ansættelsessamtaler den 23. og/eller 25. august. Du indkaldes pr. telefon få dage før samtalerne.
Vi forventer, at du har følgende faglige kompetencer
- du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- du har erfaring med myndighedsarbejde og gerne handicapområdet
- du kan iværksætte foranstaltninger ud fra en velbegrundet faglig udredning, vurdering, bestilling/handleplan og lave opfølgning på denne med henblik på at sikre, at der er sammenhæng mellem borgerens behov, indsatsen og økonomien
- du har et indgående kendskab til servicelovens voksenbestemmelser – eller er indstillet på at tilegne dig det
- du formår at tage beslutninger og agere i ”den svære samtale”
- du har kendskab til Voksenudredningsmetoden (gerne VUM 2.0)
- gode IT-kompetencer samt evnen til at kunne tilegne dig viden og færdigheder i brug af relevante fagsystemer (kendskab til Sensum er en fordel)
- kan agere i en politisk styret organisation og være loyal mod lovgivning og Randers Kommunes handicapplan
Vi forventer, at du har følgende personlige kompetencer
- har en undersøgende og nysgerrig tilgang til relationer og samarbejder både med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Du evner at samarbejde konstruktivt i og uden for egen afdeling
- evner at tænke ”vi” i en presset hverdag - ”vi løfter opgaver i fællesskab”
- du har en empatisk og anerkendende tilgang til borgerne, samtidig med at du formår at varetage rollen som myndighed
- du har et ressourcefokus og kan se muligheder og potentialer hos borgeren
- kan agere i et felt, hvor fagligt skøn og arbejde uden facitliste er en del af hverdagen
- du tager ansvar for din opgavetilrettelæggelse og evner at arbejde struktureret og selvstændigt
- tydelig og ordentlig i skriftlig- og mundtlig kommunikation
- ønsket om at være med i en forandringsproces og lysten til at bidrage aktivt ind i det
- har humor, gå-på-mod og ønsker at bidrage til en livlig og engageret arbejdsplads
Vi kan tilbyde
- høj faglighed, humor, en uformel tone og mangfoldighed
- en afdeling med højt til loftet, med mod og engagement til at prøve ideer og tiltag af
- en afdeling med opgaver, der spænder bredt og hvor opgaveløsningen fordrer, at man kan ’teame up’ med kollegaer i og udenfor vores egen afdeling – du er således en del af flere opgavefællesskaber både internt som eksternt
- en arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og mulighed for indflydelse
- en arbejdsplads i et center med stor sammenhængskraft og tæt samarbejde på tværs, blandt andet i Fremskudt Rådgivning
- at arbejdsopgaver hovedsagelig fordeles ved at du selv byder ind
- ekstern supervision
- faste ugemøder med sparring, opgavefordeling, information og ledelsesdeltagelse
- introduktionsplan og mentorordning som ny medarbejder
Om organisationen
Du kan læse mere om vores Handicapplan her.
Randers Kommunes visuelle model af § 141 handleplaner; ”Mit liv – Min plan” kan du læse mere om her.
Tiltrædelse
Senest 1. oktober 2023.
Tidsbegrænset stilling
30. april 2024
Løn
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og efter principperne om
lokal løn.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til
Faglig koordinator Julia Olsen på telefon 23 99 50 30 eller faglig koordinator Peter Grønborg på telefon 21 34 71 49.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 16. august 2023.
Ansættelsessamtaler
23. eller 25. august 2023
Der indkaldes pr. telefon.
Ansættelsesforhold
37 timer om ugen.
Kørekort til bil er krævet.
Virksomhedens oplysninger
Center handicap myndighed
Antal ledige stillinger
1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112749
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879398