Lærerstilling til Hobrovejens Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være lærer på vores fantastiske skole?

Hobrovejens Skole i Randers søger en lærer til et barselsvikariat

Har du lyst til at arbejde på en velfungerende byskole i Randers centrum?
Hobrovejens Skole er en folkeskole med elever fra 0.-6. klasse. Området er præget af stor diversitet, hvilket også har betydning for elevgrundlaget på skolen. Vi har ca. 500 elever og omkring 70 ansatte. Skolen har gennemgået en stor renovering og alle faglokaler samt klasselokaler er nyistandsatte.

I sommerferien har vores musiklokale, fået den helt store tur med udvidelse, indretning samt nyindkøb af instrumenter.

Vi er stærkt optagede af at skabe deltagelses- og læringsmuligheder for en bredt sammensat elevgruppe. Hos os arbejder lærere og pædagoger meget tæt sammen og har gensidigt behov for hinandens fagligheder for at lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber. Der er tilknyttet en fast klassepædagog til hver klasse i indskolingen. Du vil derfor opleve, at der i mange af elevernes timer er to voksne til stede. Vi arbejder både i klasse- og årgangsteam, hvor vi jævnligt mødes.

Vi har undervisningsdifferentiering som indsatsområde. Vi tror på, at det netop er i elevernes oplevelse af mestring, der skabes lyst til og mulighed for at deltage i klassens faglige og sociale fællesskab. Herudover er vi en del af Randers Kommunes indsats om at sætte ’Fokus på fagene’, hvor vi arbejder med at udvikle skolens fagteamsamarbejde.

Barselsvikariat er på fuldtid hele skoleåret 2023-2024 med mulighed for en fast stilling og til besættelse snarest muligt.

Matematik, natur/teknologi og holdtimer i 3. klasse.
Musik, natur/teknologi og billedkunst i 2. klasse.

Herudover er der 3 holdtimer i matematik.

I musiktimen i 2. klasse er klassepædagogen med og har du ikke faglige forudsætninger for at undervise i musik, så finder vi en løsning på det.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet
  • er stærk i klasserumsledelse og kan favne vores mangfoldighed af elever
  • kan reflektere over og forklare dine faglige valg
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har kvalifikationer, lyst og evner til at arbejde i og med inkluderende læringsmiljøer
  • er rummelig, struktureret og vil arbejde i et tæt forpligtende samarbejde
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Lene Hammerby på 30 34 01 09 eller viceskoleleder Lisbeth Lauersen på telefon 20 29 00 98 og aftale et besøg på skolen.

Ansøgningsfrist torsdag den 23. august 2023 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 28. august 2023.

Ansøgninger modtages kun elektronisk gennem Randers Kommunes hjemmeside og jobnet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Gethersvej 36, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/113117

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887243

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet