Studentermedhjælper til Den Boligsociale Enhed (jurastuderende), Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af en dynamisk arbejdsplads med spændende og udfordrende opgaver, så søger Den Boligsociale Enhed i Randers Kommune en studentermedhjælper.

I Randers Kommune arbejder vi målrettet på at forebygge antallet af borgere, der udsættes af sin lejebolig.
Dette arbejde er forankret i Den Boligsociale Enhed, men udføres i tæt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger samt boligforeninger, private udlejere, Fogedretten, advokatkontorer og politiet.

Enheden består af to koordinatorer, som bliver dine tætteste samarbejdspartnere i den daglige opgaveløsning. Herudover er der en medarbejder ansat i deltidsstilling til at varetage almenboliglovens § 59.

Den ene af de to koordinatorer har behov for at gå ned i arbejdstid, hvorfor vi søger en skarp og empatisk studentermedhjælper i gennemsnit 10 timer ugentlig. Din opgave er primært at understøtte koordinatorerne, sådan at de bedst muligt kan udføre deres arbejde.

Den Boligsociale Enhed er organisatorisk placeret i Borgerservice, som består af ca. 40 medarbejdere, som løser opgaver indenfor et bredt spektrum, herunder ydelser til pensionister, folkeregister, MitID, boliglån, pas & kørekort, kontrolenhed, m.v.

Som studentermedhjælper i Den Boligsociale Enhed, vil du bl.a. skulle varetage følgende opgaver:

Opgaver

  • Godkende/afvise kombineret forespørgsler jf. almenboliglovens § 61 a
  • Screene indkommende mails til enheden
  • Opdater sagsoverblik i Excel – Herunder opdateringer fra boligforeninger
  • Assistere enheden med udkast til sagsfremstillinger til eksempelvis byråd, chefer i kommunen og øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Undersøge relevant lovgivning for at sikre korrekt sagsbehandling jf. retssikkerhedslovens § 5a
  • Mødeplanlægning, herunder booking af lokaler
  • Deltage på relevante møder – tage referat heraf
  • Telefonbetjening ved fravær/møder
  • Opsøgende arbejde ved kommunens borgere, som er i risiko for udsættelse af deres bolig. (Vi tager altid to afsted sammen)

Vi kan tilbyde
  • et alsidigt arbejde med faglige udfordringer
  • et arbejdsfelt med en bred berøringsflade i kommunen
  • gode kollegaer der brænder for opgaveløsningen
  • løn i henhold til gældende overenskomst
  • fleksibel arbejdstid som både passer til dit studie og til spidsbelastningsperioder i afdelingen
  • indgående kendskab til almenboligloven, lov om aktiv social politik og retssikkerhedslovens § 5a

Vi forestiller os at du
  • er jurastuderende med socialfaglig interesse
  • har gode samarbejdsevner og gode administrative kompetencer
  • er åben for at lære og løse en bred vifte af opgaver af både juridisk og praktiske karakter
  • kan møde borgeren der hvor de er, og har lyst til at gøre en ekstra indsats, når det er nødvendigt
  • kan arbejde selvstændigt og organisere eget arbejde
  • har en fleksibel tilgang til arbejdsopgaven
  • er nysgerrig på nye områder, og hele tiden har lyst til at lære mere
  • det vil være en fordel, at du har lokalkendskab til Randers
Samtaler til stillingen afholdes tirsdag den 20. juni 2023.

Kontaktperson – for mere info omkring jobbet
Koordinator, Den Boligsociale enhed:
Janni Pless, telefon 29 35 98 04
Anders Grøn, telefon 29 35 76 84

Borgerservicechef:
Birgitte Guldberg, telefon 30 68 65 22

Ansættelsesforhold
Stillingen er 10 timer ugentligt, som placeres efter aftale, så det både passer til dit studie og vores behov.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Odinsgade 14, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/111066

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843968

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet