Studentermedhjælper til kommunikation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du formidle sundhedstilbud på en let forståelig måde og bidrage til at vække borgerens interesse for egen sundhed?

Fra teori til praksis - prøv dine kompetencer af i virkeligheden!
Vi søger en fleksibel og selvstændig studentermedhjælper til kommunikationsopgaver for Randers Sundhedscenter. Arbejdsopgaverne omfatter vedligehold af vores hjemmeside, content til sundhedscenterets facebookside, lettere grafiske opgaver og andre former for intern- og ekstern kommunikation.

Randers Sundhedscenter huser kommunale, regionale, private og frivillige aktører på sundhedsområdet. Samtlige aktører har fokus på borgernes sundhed og arbejder på forskellige fronter med sundhedsfremme og forebyggelse for borgerne i Randers Kommune. Du bliver en del af Sundhedsfremme- og Forebyggelsesteamet i Randers Sundhedscenter og får en tæt tilknytning til kommunikationsafdelingen i Randers Kommune.

Dine opgaver

  • hjælper med at vedligeholde, opdatere og udvikle vores hjemmeside
  • laver content til vores facebookside og svarer på spørgsmål fra borgerne
  • arbejder med udvikling og håndtering af ekstern information om sundhedscenterets tilbud og aktiviteter – blandt andet via grafik til infoskærme
  • indgår i sparring med kommunikationsafdelingen
  • udarbejder informationsmateriale til vores indsatser

Vi leder efter dig, som
  • er bachelor- eller kandidatstuderende på en kommunikationsfaglig eller journalistisk uddannelse
  • har flair for at lave korte og fængende tekster
  • har udvidede IT-, kommunikative- og grafiske kompetencer
  • har interesse for forebyggelse og sundhedsfremme
  • er udadvendt, opsøgende og fleksibel
  • kan samarbejde i et team om fælles såvel som individuelle opgaver
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og er god til at følge op på egne opgaver

Vi tilbyder
Et barselsvikariat i et dynamisk sundhedscenter med et stort flow af borgere og brugere. Vi er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde i huset samt med kommunens kommunikationsafdeling. Som medarbejder i Randers Sundhedscenter får du et selvstændigt ansvar for opgaveløsningen samt rige muligheder for faglig og personlig udvikling med udgangspunkt i det sundhedsfaglige område og kommunikation.

Arbejdssted
Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden i Randers Sundhedscenter, Biografgade 3, 8900 Randers C.

Tiltrædelse
Snarest, ansættelsen varer 1 år med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesforhold: Barselsvikariat på 10 timer ugentlig.

Løn sammensættes ud fra gældende overenskomst.

Interesseret?
Ansøgningsfrist er 7. juni.

Ansøgningen skal fremsendes elektronisk.

Ansættelsessamtaler

Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil vi sammen med indkaldelsen sende dig en case med en beskrivelse af et muligt opslag på vores infoskærme, som vi vil bede dig komme med et udkast til og medbringe til samtalen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til faglig leder Selma Friis Overgaard på telefon 61 70 72 47

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Biografgade 3, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/109498

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5817846

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet