Sundheds-it konsulent på Regionshospitalet Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kvalitet og Sundheds-it søger en ny Sundheds-it konsulent til fast stilling fra 1. august 2023. 

Lyder det spændende at:

  • være en del af et projektorienteret miljø med høj aktivitet og interessante problemstillinger
  • understøtte og optimere de kliniske arbejdsgange på Regionshospitalet Randers
  • anvende dine erfaringer med planlægning og styring af projekter sammen med kollegerne i Kvalitet og Sundheds-it

Hvis ja, så kunne det være dig, vi mangler.


Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
Du vil komme til at arbejde i en enhed der håndterer mange forskellige udviklings-, implementerings, drifts- og supportopgaver til den kliniske IT arbejdsplads.

Du vil primært arbejde med udviklings-, implementerings- og driftsopgaver relateret til Booking og hospitalslogistik i samarbejde med andre Sundheds-it konsulenter, der arbejder med de områder inden for den kliniske IT arbejdsplads.

Derudover vil dine opgaver bl.a. bestå af:

  1. konfiguration og vedligeholdelse af klinikkens bookingopsætning i MidtEPJ og hospitalslogistiske systemer
  2. opfølgning på implementeringen af kliniske systemer mhp. at optimere anvendelsen på Regionshospitalet Randers
  3. deltagelse i/ledelse af Sundheds-it projekter
  4. diverse sagsbehandling, sagsfremstillinger, anvendelsessupport og undervisning.
  5. repræsentation af Regionshospitalet Randers og Kvalitet og Sundheds-it i diverse lokale og regionale fora 

Hvem er du og hvad forventer vi?

Vi ønsker en teamorienteret og ansvarlig kollega, der er nysgerrig, god til at tilegne sig ny viden og ønsker at være en del af både vores faglige og sociale fællesskab. 

Vi lægger vægt på følgende:

  1. du har stor erfaring med den bookingrelaterede del af MidtEPJ, gerne på hospitalsniveau.
  2. du har erfaring med at understøtte kliniske afdelinger med digitalisering og implementering af nye arbejdsgange
  3. du har stærke kommunikative kompetencer både i skrift og tale
  4. du selvstændigt kan strukturere, planlægge og prioritere opgaver med fokus på hvad klinikken har behov for

 

Hvem er vi?

Kvalitet og Sundheds-it er en del af Staben på Regionshospitalet Randers.
 

Vi arbejder med udviklings- og driftsopgaver og har en stor kontaktflade til mange dele af organisationen og en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. 

Der er mange bolde i luften, hvor alle har særlige ansvarsområder, men samtidig har et overordnet kendskab til og kan bidrage til løsning af kontorets andre opgaveområder.

En vigtig del af vores strategi er at understøtte de kliniske ledelser og skabe velfungerende rammer for både ledelse og klinik i arbejdet med patienterne. 

Du kan læse mere om Staben og Kvalitet og Sundheds-it på Regionshospitalet Randers' hjemmeside:

Staben - Fagperson - Regionshospitalet Randers (regionshospitalet-randers.dk)

Vilkår:

Stillingen er ledig til besættelse den 1. august 2023.

Arbejdstiden er 37 timer/uge. 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. 
 

Kontakt:

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kvalitet og Sundheds-it chef Thomas Stadil Pinstrup, telefon 61 68 04 30 mail: thomas.pinstrup@randers.rm.dk

Sundheds-it konsulent Berit Neess, telefon 78 42 00 13, mail: berit.neess@randers.rm.dk

Send din ansøgning elektronisk vedlagt relevante oplysninger om uddannelse og eksamensbeviser på nedenstående link ”Søg job”. 

Ansøgningsfristen er tirsdag den 20. juni 2023.

 

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 27. juni 2023.

 

------------------------------------------------------------------------------

Regionshospitalet i Randers er ét af landets store akuthospitaler og spiller en central rolle for det akutte beredskab i Region Midtjylland. Hospitalet har ca. 1800 ansatte fordelt på kliniske, administrative og servicemæssige funktioner. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sundheds-it-konsulent-pa-regionshospitalet-randers/shl82n/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844864

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet